Hvad kan behandles med kropsterapi?

Kropsterapi er en bred behandlingsform, der både kan målrettes fysisk og psykisk anspændthed, fysiske skader, kroniske lidelser og mere psykisk betonede lidelser som stress og depression.

Med udgangspunkt i helheden mellem krop og psyke, udformes behandlingen efter den enkelte klients behov og ønsker. Oplever du eksempelvis spændinger og smerte forskellige steder i kroppen, kan vi med et udvalg af teknikker og greb arbejde på at løsne op og udforske, om der ligger forskellige psykiske ubalancer eller blokeringer til grund for den smerte, du oplever.

Den kropsterapeutiske behandling oplever stor tilslutning, da den netop forsøger at overkomme den ellers udbredte opdeling af fysisk og psykisk lidelse som to adskilte størrelser, og i stedet ser på det hele, komplekse og unikke menneske med komplekse og unikke problemstillinger. Læs mere her.

Certificeret Totum Kropsterapeut

Jeg har altid været dybt overbevist om, at alle mennesker er utrolig unikke, komplekse og nuancerede, og at vi kun ved at tage udgangspunkt i en holistisk tilgang til behandlingen af fysisk såvel som psykisk smerte og lidelse kan skabe reel langsigtet bedring og forandring. Kroppens og sindets velvære hænger uløseligt sammen, og forsøget på at opdele disse to aspekter af mennesket i to uafhængige størrelser er for mig helt meningsløst.

For at supplere mit arbejde som psykolog uddannede jeg mig derfor i periode 2019-2020 til Kropsterapeut hos Totum. Jeg er enormt begejstret for de redskaber og teknikker, jeg har tilegnet mig, da de giver mig større mulighed for at møde mine klienter med det, som de har brug for.

Eftersom jeg er nyligt færdiguddannet, og den kropsterapeutiske videnskab selvsagt er uendelig, modtager jeg løbende supervision af især min dygtige tidligere underviser Ronni Vistisen. Denne supervision er mest af alt fokuseret på at dygtiggøre mig i mit arbejde og klæde mig bedre og bedre på til at møde hver enkelt klient med en bred vifte af greb og teknikker til at løsne og forløse de spændinger, blokeringer og udfordringer, som vedkommende bærer med sig. Det er derfor min klare overbevisning, at du kan føle dig tryg og i gode hænder uanset hvilken problematik, du befinder dig i.

Har du spørgsmål til mere specifikke behandlinger eller personlige problemstillinger, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Kropsterapeutiske ydelser og priser

Kropsterapeutisk behandling

50 minuttter
600 kr.

Kropsterapeutisk behandling

Klippekort til 5 behandlinger
2700 kr. (10% rabat)

Har du akut brug for en tid, kan du sende en mail til kontakt@laerkeahlstroem.dk med emnefeltet “Akut” samt dit telefonnummer. Herefter ringer jeg dig op inden for 24 timer og tilbyder dig en tid hurtigst muligt.

Jeg giver desværre ikke nedslag i prisen ved henvisning fra læge eller forsikring.

Betaling modtages primært via MobilePay til 50426382. Er dette ikke muligt, kan det ske via bankoverførsel. Det er desværre ikke muligt at betale via dankort eller kontanter.

Du kan frit afmelde din aftale indtil 48 timer før aftalte tid. Ønsker du at afmelde din aftale senere end 48 timer inden, bedes du sende en mail til kontakt@laerkeahlstroem.dk direkte.

Ved afbud senere end 12 timer før aftalte tid, kan jeg desværre ikke nå at afsætte tiden til en anden klient, og du vil derfor blive opkrævet 50% af betalingen af den pågældende terapeutiske ydelse. Ved afbud herefter eller udeblivelse vil du blive opkrævet fuld pris for behandlingen.

Du kan melde afbud ved at sende en mail til kontakt@laerkeahlstroem.dk.